Så er der endelig nyt! Vi har haft fart på, på det seneste, bloggen er derfor kommet en del bagud. Men nu har vi et par dages ro, så derfor kommer der en masse nyt på bloggen de næste par dage. Stay tuned for at finde ud af hvorfor vi har haft så meget fart på:-)
Sidste stop på Lombok var Tetebatu, en lille by beliggende i junglen. På grund af beliggenheden og de meget små mængder af turister var vores indkvartering meget primitiv. Men der boede nogle søde hunde og katte på stedet.
Mig og Mikkel valgte at gå en tur i skoven på jagt efter aber, og vi var så heldige at spotte de sorte aber. Næste dag tog vi alle sammen på en vandretur gennem rismarkerne og ned til et vandfald. Turen sluttede igen af i skoven, hvor vi endnu en gang var heldige at spotte de sorte aber.
Samme aften kom vi i tanke om at vi gerne ville købe nogle krydderier med hjem. Vi troede vi kunne købe krydderier på stedet, men det var åbenbart en lille køretur væk. Så i mørke uden at kende vejene, kørte vi til krydderi butikken på scooter, lidt af en oplevelse. Vi fik købt en masse lokale lækkerier såsom kaffe, kakao og chili.
Dagen efter gik turen tilbage mod Bali. Vi havde en enkelt nat i Bali, før vi vinkede farvel til familien Greve, som skulle hjem til Danmark.
Mikkel og jeg havde et par dage i Sanur, hvorefter vi tog nordpå, op i junglen, i to nætter. Vi havde booket et lækkert resort, som jeg havde set nogle andre unge danskere anbefale. Det var lidt over vores budget, men det er okay nogle gange. Stedet hedder “Heaven in Bali”, vi bookede det over Booking og kan varmt anbefale det.
Efterfølgende gik turen til Kuta, hvor vi boede en enkelt nat på et lufthavnshotel. Uhh jeps, vi skulle nemlig flyve til en ny ø! Det var god timing, for Bali blev oversvømmet flere steder samme dag.
Tune in igen om et par dage for at høre mere om hvor vi fløj hen.
Månedens Bøger
Traditionen tro skal vi gennemgå månedens bøger. I februar har jeg læst 5 bøger. Jeg udfordrede mig selv til at læse en hel bog på en dag. Hvilket lykkedes, bogen var på ca 300 sider.
- Onyx Storm af Rebecca Yaros, Romantasy, ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
- Fearless af Lauren Roberts, YA Romantasy, ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
- The Murder Mystery af Alice Castle, Mystery, ⭐️⭐️⭐️
- The Last Devil to Die, A Thursday Murder Club Mystery af Richard Osman, Mystery, ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
- A Country Manor Murder af Alice Castle, Mystery, ⭐️⭐️⭐️⭐️