The Great Barrier Reef
Grunden til at man kommer til Cairns = for at opleve The Great Barrier Reef.
Vi endte med at tage på en heldags bådtur med ét dyk og massere snorkling. Vi forsøgte også at planlægge en flyvetur over revet, hvilket vi kunne få gratis (fordi vi tilfældigvis havde nogle kontakter i Cairns) der blev dog aldrig plads. Heldigvis var bådturen mega nice og vejret var mega lækkert. Undervejs fik vi en smule kultur undervisning, hvilket var mega fedt.
Trods det gode vejr var sigtbarheden i vandet ikke noget at råbe hurra for:-( Men! What a bucket list moment – dykning på the Great Barrier Reef i Australien!!!!
På dykket så vi en hvidtippet revhaj, klovnefisk = nemoer, vi så også Dory, clams, butterflyfish, bumphead parrotfish, pufferfish, stor grouper, en snapper der fik renset tænder af en anden fisk. Og så var der de sindssyge, flotte, og meget store etablerede koral formationer. Dyrelivet var lidt undervældende (men det var nok også fordi vi kom lige fra Raja Ampat, hvor biodiversiteten er sindssyg), men koral formationerne var vilde.
Grundet nogle mere strikse regler end i Indonesien, var dykket kun 44 minutter. Revet lå ikke så dybt, så vi var heller ikke længere nede end 12 m, så jeg brugte kun 70 bar på hele dykket. Det var nok også meget heldigt at vi ikke var længere nede, da Mikkel stadig var ramt af forkølelse (min halsbetændelse var ikke noget problem). Når man er forkølet, kan det være svært at trykudligne, hvilket under tryk kan føre til yderst ubehagelige smerter i ørene og hovedet. Derudover prøvede vi for første gang at dykke med en dykkercomputer! Wuhu, mega nice. Og så var det vores første dyk i Australien/Oceanien, men også vores sidste dyk på vores 7 måneder lange rejse.
Som I jo nok ved er der mange dyr i Australien der kan (og nogle gange vil) dræbe dig. Derfor må man tage nogle forholdsregler, fx måtte vi jo ikke bade fra stranden, fordi krokodiller. Men hvis man sejler langt nok ud, er man heldigvis fri for dem. Så skulle vi have stinger suits på, fordi stingers/box jellyfish osv. Og så er Australien jo også meget kendt for deres mange meget store hajer. På det punkt er der ikke så meget at gøre, ud over at håbe du ikke støder på en:-)
Dagen efter havde vi en hygge dag, inden vi den 29 (marts) fløj til………….. Gold Coast!!!!!!!!!!!
- DCIM102GOPROGOPR3170.JPG





























































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































