Byron Bay

Den 29. marts landede vi så i Guldkysten. Dog nåede vi ikke engang ind til byen, vi tog nemlig en bus fra lufthavnen til Byron Bay! Byron Bay er den ultimative afslapnings/ferie by. Byen ligger under en time fra Gold Coast, dog tager det noget kortere eller længere alt efter om du kører ud eller ind i byen. Man krydser nemlig en statsgrænse, fra Queensland til New South Wales, og derfor også tidszone, dog kun med en time. Byron Bay har en super afslappet stemning, og de fleste render rundt i badetøj og helst bare fødder. Naturen er fantastisk, der er hvid sandstrand så langt øjet rækker, og i træerne bor der koalaer. Der er masser af hyggelige cafeer, restauranter og butikker. Og så bor der faktisk et par kendisser;-)

En af de ting man bare må gøre når man er i Byron Bay er at gå The Lighthouse Trail ud til det australske fastlands mest østlige punkt. Ruten tager dig forbi både stranden, koalaer, hvis du er heldig, flotte klipper samt natur og selvfølgelig fyrtårnet. Vejret var virkelig med os den dag! For det meste skinnede solen, men det skete altså, at det regnede, og vi følte os tvunget til at bruge tid på vores hostel… hvilket under normale omstændigheder er okay, men selvfølgelig har vi valgt det hostel som en dansk rejse højskole. Så vi delte stedet med nok næsten 30 andre unge danskere, en speciel oplevelse. Af en eller anden grund bryder vi os ikke om (eller vi synes i hvert fald at det kan være lidt akavet) at møde andre danskere når vi er ude at rejse, og da slet ikke nogen der rejser i en kæmpe gruppe. Men det var da også lidt underholdende, og helt ærligt hvad er chancen?!

Lad os være helt ærlige, de fleste af vores dage blev brugt på stranden med en kold drink og en god bog. Men, én dag tog vi på en virkelig fed tur, nemlig en delfin sightseeing i kajak! Vejret var lidt trist, men vi så delfinerne endda ret tæt på. Genialt fedt, men desværre meget svært at fange på billede. Vi så også kendissens hus (Matt Damon – Liam Hemsworth bor også i byen), og der var mennesker der, dog kunne man ikke se, om det var ham, fra den afstand. Der skete dog noget meget traumatiserende, da vi skulle ind på land igen. Der var en rimelig okay brænding, vi skulle over for at komme ind. Hvis man var virkelig god, og heldig at få den rette bølge, kunne man nærmest surfe ind. Var man mindre heldig (85 % af os) blev man væltet omkuld på vej ind. Vi havde set de andre an og følte os nogenlunde klar, så vi padlede roligt mod land, de står også klar til at hjælpe os. Meeen selvfølgelig fik vi den største bølge, der havde været der i de 10 minutter vi havde ventet, og så blev vi ellers bare smidt helt ad helvedes til. Jeg er glad for at jeg havde hjelm på, for jeg er ret sikker på at jeg fik kajakken halvvejs i hovedet. Vi bliver kastet under vand og jeg kan bare ikke få benene ind under mig, så jeg kan rejse mig. Mikkel får til sidst rejst sig og får derefter hevet mig op. Som om det ikke var nok bliver bølgerne bare ved og ved med at komme. Men hey vi klarede den fanme og så kan vi også skrive det på cv’et. Det lyder måske halvt dramatisk eller ikke så slemt, alt efter hvordan man vælger at se på det. Men 1 det var virkelig en større bølge vi fik (vores guide råbte “ooh that was a big one!”) og 2 som en med en smule angst for havet, var denne oplevelse ægte dramatisk:-) Hæhæ.

Mens vi var i Byron Bay var der flere der var mega søde at sponsorere os. Blandt andet sponsorerede Liz en hyggedag, og farmor et påskeæg (aka en drink på stranden og senere en på cafe). Tusind tak til jer og også alle andre der undervejs støttede os, det er meget værdsat.