Den 26. marts tog vi på tur med Kuranda Scenic Railway til Kuranda hvor vi var på marked og i Zoo. Togturen tager dig gennem ældgammel regnskov, gennem håndlavede tunneler og over smukke broer fra 1800-tallet.
Cairns ligger i staten Queensland i det nordøstlige Australien. Cairns er kendt som gateway til The Great Barrier Reef.
Det var her vi landede meget tidligt om morgenen, så tidligt at vi valgte at sætte os og vente i lufthavnen. Flyveturen fra Bali havde kun været på 5-6 timer, men selvom vi fløj sent om aftenen, havde vi ikke sovet meget. Da vi så endelig tog ind til byen, havde vores “hotel” stadig ikke åbnet. Så vi måtte nøjedes med at smide taskerne og traske over på den anden side af vejen, hvor vi fandt storcenteret Cairns Central. Her var der mange spændende ting at finde, bl.a. Target, Kmart og de australske supermarkeder Coles og Woolworths (bedre kendt som Woolies). Da vi havde trasket rundt i mange timer, gik vi tilbage til hotellet tænkende at vi kunne tjekke ind, for klokken var næsten to. Men der fik vi sgu at vide at vi altså ikke kunne tjekke ind før klokken 14 (I kid you not klokken var 13:58). Nå men klokken 14 fik vi så endelig lov at tjekke ind.
Vores tid i Cairns gik ikke helt som planlagt, mainly fordi vi begge blev syge. Hvilket var ret problematisk når hovedgrunden til at vi var der, var for at dykke på the Great Barrier Reef. Mikkel havde feber og influenzasymptomer og jeg havde nok noget halsbetændelse og feber en gang imellem. Så vi brugte en del dage på afslapning og udforskning af byen. Vi var ikke på stranden, da der både er saltvandskrokodiller og de der livsfarlige gopler, og en gang imellem også store hajer. Men vi brugte masser af tid ved Cairns public pool.
Én dag hvor vi havde det nogenlunde tog vi bussen til den lille strand by Palm Cove. Vi så mange søde papegøjer, både bjerglorier og kakaduer. Vi fandt et lille strand spot hvor vi holdt pause (med god afstand til vandet). Næste dag tog vi igen bussen, denne gang til Botanic Gardens hvor vi gik en lille tur. Tilbage i byen skulle jeg selvfølgelig i YoMG, for at mixe en mega lækker frozen yoghurt (yderst populært i Australien, ofte lange køer).
I Australien spiste vi sjældent ude, da vi simpelthen ikke havde råd til det, så vi lavede selv mad på de små hostel køkkener. At handle ind til aftensmad i Australien, var ofte dyrere end at spise ude i Asien. Men det var 100 % det værd, Australien er et mega cool land med mange cool og interessante mennesker.
Troede du, vi var færdige med dykning og Raja Ampat? Næ nej, der er 4 dyk mere at fortælle om.
Dagen efter vores episke dyk ved Manta Ridge tog vi til Arborek og Panta Kapal. Vi havde endnu en gang divemaster Nando med. Arborek var et super fedt dyk trods cappuccino visibilitet (nandos udtryk for at vandet er lettere grumset).
Ved Arborek så vi bl.a. en blæksprutte der skiftede farve (mega cool), flere giant clams, skorpion fisk, stenfisk, mange sweet lips, en blå reje af en art, nudibranch, bumphead parrotfish, dusky batfish, gold saddle goatfish og en boxfish.
Vores dyk ved Panta Kapal blev enormt fedt trods det, at vi oprindeligt skulle have dykket et andet sted (strømforholdene var ikke gode). Det fedeste ved dette dyk var nok, at jeg brugte samme mængde luft som vores divemaster! Vi havde begge 90 bar tilbage efter et dyk på 60 minutter, ned til 18 meter. På dykket så vi bl.a. en sort tippet revhaj, 4 blå spottede Kuhl’s stingrays (!!), en hummer, en reje af en art, en edderkop (jep de findes også under vand), blue triggerfish, to nudibranch, sponge koraller, flere fiskestimer, en sød lille puffer fisk samt dusky batfish.
Næste dag var en helt speciel dag, nemlig vores 3 års dag (14. marts), den skulle selvfølgelig fejres med noget god dykning. Det var også vores sidste dag i Raja Ampat. Vi tog et dyk ved Sitrus, hvilket var mit dyk nummer 30, og et dyk ved Mangroove. Denne gang havde vi gode gamle divemaster Pol med, begge dyk var bare os tre. Ved Sitrus så vi bl.a. en skildpadde, slange/orme dims, virkelig mange fisk, vi blev omringet af mikroskopiske gopler, barracudaer, trevally, puffer fisk, trompet fisk, store triggerfish, en sød søstjerne og batfish. Et vellykket dyk nummer 30, og stadig med 100 bar i tanken efter et dyk på 60 minutter ned til 18,6 meter.
Mangroove dykket, vores sidste dyk i Raja Ampat, var ligeledes et mega fedt dyk. En af de rigtig fede ting ved dette dyk var, at selv efter et dyk på 71 minutter ned til 23,2 meter, havde jeg stadig 80 bar tilbage da vi ramte overfladen. Og denne gang havde selv Mikkel flere bar tilbage en stakkels divemaster, der frøs (50 bar). På dykket så vi bl.a. sweet lips, mantis shrimp, massere fiskestimer, søstjerner, mange koraller, clams, mangrove, nåle fisk og fisk i massevis.
Så, dette var slutningen på vores vilde dykkereventyr i Raja Ampat. Dagen efter tog vi med båden ind til hovedøen, hvor vi tog færgen tilbage til Papua, hvorfra vi fløj tilbage til Bali med en enkelt mellemlanding. Vi havde et par dage på Bali , inden vi skulle flyve til Cairns i Australien. På Bali var vi så “heldige” at rende ind i helligdagen Nyepi, day of silence. Nyepi er så meget day of silence at selv lufthavnen lukker ned. Det er ALT, der lukker, vi måtte ikke forlade vores hotelværelse det meste af dagen, og skulle selv sørge for mad. Dette var selvfølgelig vores sidste dag i Indonesien efter præcis 2 måneder (vi fløj ud af landet, da der var under en time tilbage af vores visum). Dagen inden havde der dog været parader og fest i gaderne.
Jeg håber du vender tilbage for at høre om vores måned i Australien. Inden længe kommer der også live opdateringer, når vi om en måneds tid igen hopper på et fly med kurs mod Asien!
Husk det er muligt at tilmelde sig mit nyhedsbrev, så får du besked hver gang der udkommer nyt indlæg:-)
Som de fleste af jer nok ved, er vi kommet hjem, og har været hjemme i et stykke tid. Så nu er det på tide at jeg får opdateret bloggen med resten af vores tur. Så nu hopper vi tilbage i tiden til da vi var på dykkertur i Raja Ampat, Indonesien.
Vores fjerde dag i Raja Ampat var DAGEN. Dagen hvor vi skulle dykke ved Manta Ridge, hvor du er næsten garanteret at se Manta Rays (på dansk: djævlerokke). Som ny dykker, eller bare generelt som dykker, står manta rays meget højt på listen over ting man meget gerne vil se. Problemet som nybegynder er dog at de steder mantaerne holder til, ofte er steder med ekstrem strøm, og andre ikke nybegynder-venlige ting. Men efter 3 dages intens dykning i Raja Ampat (der er generelt meget strøm på dykker spottene i Raja Ampat) mente vi og vores fellow dykker buddies, at vi sagtens kunne klare det. Men ingen rigtig dykkerdag uden minimum to dyk, så vi startede derfor med et dyk ved Mahem Reef.
Selvom Mahem ikke blev dagens bedste dyk, blev det stadig en af turens bedste dyk. Det var vores første dyk med divemaster Nando, men han blev hurtigt en favorit. Mahem Reef er en slags undervands ø, hvor der selvfølgelig var noget strøm, så det var igen et drift dyk. En af grundene til at netop dette dyk var så nice, var fordi vi var så heldige at spotte intet mindre end 3 wobbegong hajer! Derudover så vi også: en blue spotted stingray! barracudaer, garden eels, napoleon wrasse, bumphead parrot fish, en skildpadde, 2 moray eels, en blacktipped reef shark, angelfish og store jackfish. Et yderst vellykket, og intet mindre end 65 minutter langt, dyk.
Efter et serviceinterval på en nærliggende ø var det tid til dagens (turens) højdepunkt, dykning med Manta Rays! Manta Ridge skuffede på ingen måde. Der var nok strøm til at vi skulle bruge reef hooks (en krog du sætter fast i revet, så du ikke flyder ad helvedes til). Der gik ikke længe før mantaer kom henover hovedet på os, sindssyg oplevelse! De var virkelig nysgerrige og kom utrolig tæt på. Som om det ikke var nok, var der en hel sort manta, der joinede festen. Den svømmede virkelig tæt på mig, og da den var lige over mit hoved, stoppede den op. Jeg begyndte at tænke at den måske havde lyst til at spise mig, hvilket den overhovedet ikke kan:-) For reference bliver mantaens vingefang et sted mellem 4 og 9 meter, så den er ægte virkelig stor. Anyway fedeste dyk ever! og faktisk vores længste dyk ever på hele 70 minutter! Og så havde jeg endda stadig 90 bar tilbage da vi kom til overfladen. Dykket var så heller ikke på andet end 15 meter, og vi gjorde vores bedste for at hænge helt stille i vores kroge, for man må self ikke røre dem.
Tune gerne ind på bloggen snart igen, for vi er slet ikke færdige med at snakke dykning!
Note til alle bekymrede familiemedlemmer: Manta Rays er ikke farlige! De lever af plankton. Nej, det var ikke en manta ray der dræbte ham den australske krokodille mand, det var en stingray! De er slet ikke så store.
Månedens Bøger April
For en god ordens skyld og traditionen tro skal vi da lige gennemgå de bøger jeg læste i den sidste måned af vores tur.
Hænger du stadig i? Der kommer lige lidt flere videoer, men de er korte, hæng i:-))
Dette opslag har været mange dage under vejens grundet tekniske udfordringer. Youtube har givet op, mener ikke jeg må oploade flere videoer. Så de få manta videoer der mangler (jep, der er flere, en af dem min yndlings manta video) kommer med i næste indlæg:-)
Jeg må indrømme at bloggen er en del bagud… Vi nyder lige nu den sidste uge af vores rejse, i Hong Kong. Indlægget her er fra Indonesien, jeg fortsætter selvfølgelig med at poste om resten af rejsen, når vi kommer hjem.
På vores tredje dag i Raja Ampat tog vi til det mest berømte sted i Raja Ampat, nemlig Piyanemo. Men først startede vi selvfølgelig lige med to dyk.
Vores første dyk var Melissa’s Garden, hvilket var én af guidernes yndlingssteder i hele Raja Ampat. Det var da også et meget godt dyk, hvor vi b.la. Så: en Pygmæsøhest (så lille, jeg havde ingen ide om at vi kiggede på en søhest, troede det var en reje af en art), en stor Puffer fisk, flotte farverige koraller, lille Puffer fisk, Nudibranch, Six Bar Angelfish, nemo, Surgeonfish, Fairy Basslet, Wrasse, en stor Sweet Lips og en Titan Trigger Fish.
Vi tog det som et drift dyk, hvor vi fulgte strømmen fra et punkt til et andet. Bagefter tog vi til en lille ø, for at holde vores surface interval, og self snack- og frokostpause. Efterfølgende tog vi til Fam’s Wall for dyk 2. Fam’s Wall var endnu et drift dyk, vi er snart professionelle (dog intet der kunne forberede os på strømmen ved Manta Ridge, hvis du vil høre om det kommer det i næste indlæg:-)).
Ved Fam’s Wall så ved b.la. En skildpadde, nemoer (dvs klovnefisk) i deres anemone, koraller der lignede kaktusser, flere store Dusky Bat Fish, six bar Angelfish, bluegirdled angelfish, en stenfisk, en hummer og en jackfish.
Da vi var færdige med dagens dyk tog vi til Piyanemo, for at se den smukke udsigt og tage en masse billeder. Piyanemo er på Indonesiens 100.000 kroner seddel (for reference er 100.000 IDR tæt på 40 DKK). Det var en lidt længere tur til Piyanemo og boat charge var derfor ualmindelig dyr, så jeg håber meget du vil bruge et par minutter af din precious tid på at nyde vores billeder og drone videoer derfra.
Ja, du læste rigtig nok, vi kommer hjem!
Efter en dyr dykkertur til Raja Ampat og det at være til stede i Australien, er vi altså officielt ved at løbe tør for penge, og vi har derfor indset at det er på tide vi vender hjem:-) Efter mere end 7 måneder med alle vores ting pakket ned i en rygsæk, og konstante flyt fra sted til sted, bliver det måske ikke så slemt endda at komme hjem til alle vores ting og til nogle lidt mere faste rutiner (hvis vi stadig kan finde ud af sådan noget, shit). Argh, det bliver nu også meget godt at komme hjem til alle jer på den anden side af denne skærm, og især min yndlings hund i hele verden, Bastian! Hvis han ellers vil kendes ved mig (han var yderst fornærmet sidst, jeg kom hjem og det var kun efter 2 måneder). Og lad os ikke glemme verdens bedste pensionist pony, Salina! Orgh hvor jeg savner en blød pony krammer. Og så er der jo Felix (også en pony) som ikke engang var flyttet hjem til os endnu, da jeg tog af sted. Og shit, hvor bliver det godt at komme hjem til min egen seng, som ikke er lavet af mursten, eller har mærkelige pletter!
Men, mest af alt har jeg lyst til at blive ude i verden bare liiidt længere endnu (men, der er jo ingen der siger vi ikke kan tage afsted igen). Det var da også lige før det blev nødvendigt, for guess what det er pretty svært at finde flybilletter fra den anden side af verden og hjem, som ikke går gennem Mellemøsten. Eller det var muligt hvis vi havde lyst til at bruge hele vores opsparing på billetter med self transfer og lange lay overs, lufthavns skift osv. Men altså det havde vi ikke så meget lyst til. Til sidst lykkedes det dog at finde nogle billige billetter, uden om Mellemøsten. Det er en lettere interessant rute, men det er en anden side af sagen. Sagen er den, at vi snart forlader Australien, for at flyve til Shanghai (dette tager over 10 timer, hvem ville have troet?) (btw Kina to gange på en tur, ret vildt). Vi havde tænkt, vi så kunne flyve direkte hjem fra Shanghai eller Beijing (kunne vi også for manyyyy moneys). Det kunne vi så ikke, så vi flyver efter en uge i Shanghai, til Hong Kong (læg mærke til at det var to steder vi ville have været i starten af vores tur, så lykkedes det alligevel). Efter en uge i Hong Kong er det så tid til at flyve hjem. Vi flyver hjem med en mellemlanding, og gæt hvor den mellemlanding er… Jep, Shanghai.
Kan vi blive enige om at det giver minus mening at vi kan flyve hjem fra Hong Kong over Shanghai til 2200 kr, men hvis vi ville flyve fra Shanghai og hjem på samme dato, ville det koste over 7000 kr. Anyways, så får vi da også set Hong Kong. Nårgh ja så var der lige det med at vi har næsten 20 timer i Shanghai, før vores fly til København:-)) Nogle gode ideer til hvad vi kan foretage os??
Hvis nogen derude skulle være interesseret i at hente os, eller overraske os med flag i lufthavnen, eller noget i den stil:-) så lander vi i CPH lufthavn den 28. April 2026 klokken 19.00 ❤️
Efter en enkelt dag tilbage på Bali tog vi igen til indenrigslufthavnen, denne gang for at flyve til Sorong på Vest Papua (den indonesiske del af øen Papua). Fra lufthavnen tog vi til færgehavnen hvor vi først skulle betale gebyr til marineparken, hvorefter vi tog færgen til Waisai (gateway til dykkerparadiset Raja Ampat). I Waisai skulle vi igen betale et meget dyrt gebyr (vores lommer bliver lettere og lettere), derefter skulle vi med en meget dyr speedbåd i omkring 1,5 time, til vores resort på øen Mansuar. På Mansuar fik vi vores værelse, der var godt nok ikke lige noget strøm. I restauranten blev der serveret fish and chips. Man kan ikke selv vælge hvad man får at spise, man møder bare op og så spiser man, hvad der bliver serveret (og det gør man, for man er meget sulten efter lange dage på vandet). På “resortet” er der kun strøm mellem cirka 18:30 og 06:30, og der er kun wifi i restauranten. Det ligger meget afsides, og er omgivet af tæt jungle, og lige foran ligger havet. Ingen steder at tage hen for at købe lidt snacks eller sodavand.
På vores første dag startede vi ud med at snorkle lidt, her blev vi med det samme mødt af en stærk strøm, strømmen hersker over det meste af Raja Ampat, og det var derfor nødvendigt at vi lærte den lidt at kende. Da vi snorklede mødte vi to sort tippede rev hajer. Senere tog vi på vores første dyk. Vi valgte at starte med et shore dive på hus revet. Der var lidt strøm, men det var en god start. Revet var utrolig smukt og fuld af liv, så mange fisk alle vejene, og vi mødte hajerne igen. Resten af dagen slappede vi af og forsøgte at holde varmen ud indtil airconditionen blev tændt 18:30. Om aftenen planlagde vi morgendagens dykning. Vi planlagde at dykke på det dive site, i verden, hvor der er spottet flest fiskearter på ét enkelt dyk.
I går morges landede vi i Cairns Australien!! Wuhuuuuuuu! Et helt nyt kontinent unlocked, og drømme destinationen!
Jeg mangler stadig at opdatere bloggen med vores sidste 2 uger i Indonesien, men jeg blev simpelthen lige nødt til at fortælle at vi er ankommet til Australien, endda på min fars fødselsdag. Australien er en af de steder jeg meget tydeligt kan huske han har været.
Som sagt er vi lige nu i Cairns, som ligger i staten Queensland. Det er her man finder The Great Barrier Reef! Vi drømmer lidt om at komme ud at dykke, men vi er lidt små syge, så måske må vi nøjedes med at snorkle. Vi har en lille måned i Australien inden vi lige så stille vender næsen hjemad. Dare I say penge pungen er lidt tight:-) Udover Cairns satser vi på at opleve Gold Coast, Byron Bay og Sydney.
Den 25. februar stod vi tidligt op for at nå flyet til Labuan Bajo, Flores gateway til Komodo National Park. Vi var fløjet fra det dårlige vejr på Bali og direkte til høj sol på Flores.
Vi brugte den første dag på at slappe af, hygge ved poolen og udforske Labuan Bajo. Den 27. tog vi på heldagstur i Komodo National Park. Første stop bestod af et trek til toppen af øen Padar, hvorfra der er den smukkeste udsigt (og man kan faktisk se strande i 3 forskellige farver). Bagefter sejlede vi til Pink Beach. Farven kommer af ødelagte røde koraller. Efterfølgende tog vi til Komodo øen for at trekke efter Komodo varaner. Komodo varaner lever kun på 5 øer i Komodo National Park. De kan blive op til 3 meter lange, svømme en halv kilometer af gangen og kan løbe op til 20 km/t. De er ikke helt ufarlige, men pga deres dovne natur er det sikkert at se dem sammen med en lokal ranger. Efterfølgende spiste vi noget frokost på båden. Næste stop var en lille sandbanke ude i vandet, hvor vi kunne snorkle. Vi sejlede videre til Manta Point, hvor vi var heldige at se de kæmpe væsner og så spottede vi da også lige en hvidtippet revhaj. Sidste stop var ved Siaba Island hvor der var mega god snorkling. Denne gang spottede vi en sorttippet revhaj. Da vi som de sidste svømmede mod båden kom der helt tilfældigt en Manta Ray forbi. Fantastisk oplevelse. Vi tog tilbage på hotellet godt tilfredse og trætte.
Vi tog et par afslapningsdage og rykkede til et hotel lidt uden for byen, som havde egen strand. Senere tog vi på en tur til to grotter. I den første havde vi det hele for os selv, vildt fedt. Grotten var fuld af koral-fossiler, da grotten har været under vand. Vi så også et skildpadde-fossil. Vi sejlede ud til den næste grotte. Der var vand i grotten og vi kunne derfor svømme i den:-)
Og så var det tid til at flyve tilbage til Bali, vi skulle nemlig nå et fly til endnu en ny ø!
Så er der endelig nyt! Vi har haft fart på, på det seneste, bloggen er derfor kommet en del bagud. Men nu har vi et par dages ro, så derfor kommer der en masse nyt på bloggen de næste par dage. Stay tuned for at finde ud af hvorfor vi har haft så meget fart på:-)
Sidste stop på Lombok var Tetebatu, en lille by beliggende i junglen. På grund af beliggenheden og de meget små mængder af turister var vores indkvartering meget primitiv. Men der boede nogle søde hunde og katte på stedet.
Mig og Mikkel valgte at gå en tur i skoven på jagt efter aber, og vi var så heldige at spotte de sorte aber. Næste dag tog vi alle sammen på en vandretur gennem rismarkerne og ned til et vandfald. Turen sluttede igen af i skoven, hvor vi endnu en gang var heldige at spotte de sorte aber.
Samme aften kom vi i tanke om at vi gerne ville købe nogle krydderier med hjem. Vi troede vi kunne købe krydderier på stedet, men det var åbenbart en lille køretur væk. Så i mørke uden at kende vejene, kørte vi til krydderi butikken på scooter, lidt af en oplevelse. Vi fik købt en masse lokale lækkerier såsom kaffe, kakao og chili.
Dagen efter gik turen tilbage mod Bali. Vi havde en enkelt nat i Bali, før vi vinkede farvel til familien Greve, som skulle hjem til Danmark.
Mikkel og jeg havde et par dage i Sanur, hvorefter vi tog nordpå, op i junglen, i to nætter. Vi havde booket et lækkert resort, som jeg havde set nogle andre unge danskere anbefale. Det var lidt over vores budget, men det er okay nogle gange. Stedet hedder “Heaven in Bali”, vi bookede det over Booking og kan varmt anbefale det.
Efterfølgende gik turen til Kuta, hvor vi boede en enkelt nat på et lufthavnshotel. Uhh jeps, vi skulle nemlig flyve til en ny ø! Det var god timing, for Bali blev oversvømmet flere steder samme dag.
Tune in igen om et par dage for at høre mere om hvor vi fløj hen.
Månedens Bøger
Traditionen tro skal vi gennemgå månedens bøger. I februar har jeg læst 5 bøger. Jeg udfordrede mig selv til at læse en hel bog på en dag. Hvilket lykkedes, bogen var på ca 300 sider.
