Cairns og Sygdom
Cairns ligger i staten Queensland i det nordøstlige Australien. Cairns er kendt som gateway til The Great Barrier Reef.
Det var her vi landede meget tidligt om morgenen, så tidligt at vi valgte at sætte os og vente i lufthavnen. Flyveturen fra Bali havde kun været på 5-6 timer, men selvom vi fløj sent om aftenen, havde vi ikke sovet meget. Da vi så endelig tog ind til byen, havde vores “hotel” stadig ikke åbnet. Så vi måtte nøjedes med at smide taskerne og traske over på den anden side af vejen, hvor vi fandt storcenteret Cairns Central. Her var der mange spændende ting at finde, bl.a. Target, Kmart og de australske supermarkeder Coles og Woolworths (bedre kendt som Woolies). Da vi havde trasket rundt i mange timer, gik vi tilbage til hotellet tænkende at vi kunne tjekke ind, for klokken var næsten to. Men der fik vi sgu at vide at vi altså ikke kunne tjekke ind før klokken 14 (I kid you not klokken var 13:58). Nå men klokken 14 fik vi så endelig lov at tjekke ind.
Vores tid i Cairns gik ikke helt som planlagt, mainly fordi vi begge blev syge. Hvilket var ret problematisk når hovedgrunden til at vi var der, var for at dykke på the Great Barrier Reef. Mikkel havde feber og influenzasymptomer og jeg havde nok noget halsbetændelse og feber en gang imellem. Så vi brugte en del dage på afslapning og udforskning af byen. Vi var ikke på stranden, da der både er saltvandskrokodiller og de der livsfarlige gopler, og en gang imellem også store hajer. Men vi brugte masser af tid ved Cairns public pool.
Én dag hvor vi havde det nogenlunde tog vi bussen til den lille strand by Palm Cove. Vi så mange søde papegøjer, både bjerglorier og kakaduer. Vi fandt et lille strand spot hvor vi holdt pause (med god afstand til vandet). Næste dag tog vi igen bussen, denne gang til Botanic Gardens hvor vi gik en lille tur. Tilbage i byen skulle jeg selvfølgelig i YoMG, for at mixe en mega lækker frozen yoghurt (yderst populært i Australien, ofte lange køer).
I Australien spiste vi sjældent ude, da vi simpelthen ikke havde råd til det, så vi lavede selv mad på de små hostel køkkener. At handle ind til aftensmad i Australien, var ofte dyrere end at spise ude i Asien. Men det var 100 % det værd, Australien er et mega cool land med mange cool og interessante mennesker.
- fornuftigt indkøb
- morgenmad
- På marked
- en wrap med and
- Påsketid = chokolade tid
- Han kaldte den Pape
- En bjerglori min far passede på et skib for mange år siden
- Mærkelig fugl!
- Flagermus om aftenen
- Sjove ting på Night Market
- Forundret over at deres dåser er 375 ml
- Fish and Chips til frokost i Palm Cove
- Bjerglorier
- Kakadu




















































































































