Et Træf med Havets Majestætiske Kæmpe
Et Træf med Havets Majestætiske Kæmpe + Månedens Bøger April
Som de fleste af jer nok ved, er vi kommet hjem, og har været hjemme i et stykke tid. Så nu er det på tide at jeg får opdateret bloggen med resten af vores tur. Så nu hopper vi tilbage i tiden til da vi var på dykkertur i Raja Ampat, Indonesien.
Vores fjerde dag i Raja Ampat var DAGEN. Dagen hvor vi skulle dykke ved Manta Ridge, hvor du er næsten garanteret at se Manta Rays (på dansk: djævlerokke). Som ny dykker, eller bare generelt som dykker, står manta rays meget højt på listen over ting man meget gerne vil se. Problemet som nybegynder er dog at de steder mantaerne holder til, ofte er steder med ekstrem strøm, og andre ikke nybegynder-venlige ting. Men efter 3 dages intens dykning i Raja Ampat (der er generelt meget strøm på dykker spottene i Raja Ampat) mente vi og vores fellow dykker buddies, at vi sagtens kunne klare det. Men ingen rigtig dykkerdag uden minimum to dyk, så vi startede derfor med et dyk ved Mahem Reef.
Selvom Mahem ikke blev dagens bedste dyk, blev det stadig en af turens bedste dyk. Det var vores første dyk med divemaster Nando, men han blev hurtigt en favorit. Mahem Reef er en slags undervands ø, hvor der selvfølgelig var noget strøm, så det var igen et drift dyk. En af grundene til at netop dette dyk var så nice, var fordi vi var så heldige at spotte intet mindre end 3 wobbegong hajer! Derudover så vi også: en blue spotted stingray! barracudaer, garden eels, napoleon wrasse, bumphead parrot fish, en skildpadde, 2 moray eels, en blacktipped reef shark, angelfish og store jackfish. Et yderst vellykket, og intet mindre end 65 minutter langt, dyk.
Efter et serviceinterval på en nærliggende ø var det tid til dagens (turens) højdepunkt, dykning med Manta Rays! Manta Ridge skuffede på ingen måde. Der var nok strøm til at vi skulle bruge reef hooks (en krog du sætter fast i revet, så du ikke flyder ad helvedes til). Der gik ikke længe før mantaer kom henover hovedet på os, sindssyg oplevelse! De var virkelig nysgerrige og kom utrolig tæt på. Som om det ikke var nok, var der en hel sort manta, der joinede festen. Den svømmede virkelig tæt på mig, og da den var lige over mit hoved, stoppede den op. Jeg begyndte at tænke at den måske havde lyst til at spise mig, hvilket den overhovedet ikke kan:-) For reference bliver mantaens vingefang et sted mellem 4 og 9 meter, så den er ægte virkelig stor. Anyway fedeste dyk ever! og faktisk vores længste dyk ever på hele 70 minutter! Og så havde jeg endda stadig 90 bar tilbage da vi kom til overfladen. Dykket var så heller ikke på andet end 15 meter, og vi gjorde vores bedste for at hænge helt stille i vores kroge, for man må self ikke røre dem.
Tune gerne ind på bloggen snart igen, for vi er slet ikke færdige med at snakke dykning!
Note til alle bekymrede familiemedlemmer: Manta Rays er ikke farlige! De lever af plankton. Nej, det var ikke en manta ray der dræbte ham den australske krokodille mand, det var en stingray! De er slet ikke så store.
- halen af en wobbegong haj
- hovedet
- de kan være svære at spotte
- de er ikke som de hajer man normalt tænker på
- måske kan du her se at jeg hænger i en snor
Månedens Bøger April
For en god ordens skyld og traditionen tro skal vi da lige gennemgå de bøger jeg læste i den sidste måned af vores tur.
- Happy Place af Emily Henry, Romance, ⭐️⭐️⭐️⭐️,25 endnu en god Emily Henry bog, hun er muligvis the queen of romcoms. Denne bog får også en film på Netflix.
- The Shadows Between Us af Tricia Levenseller, Romantasy, ⭐️⭐️⭐️,75
- The Housemaid’s Secret af Freida McFadden, Thriller, ⭐️⭐️⭐️⭐️ toeren i den populære Housemaid serie. Denne bliver også til en film.
- The Summer Girl af Elle Kennedy, Romance, ⭐️⭐️⭐️,75 endnu en bog i Avalon Bay universet. Elle Kennedys populære serie Off Campus er lige nu aktuel som serie på Prime Videos.
- A Court of Wings and Ruin af Sarah J. Maas, Romantasy, ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ bog 3 i den populære Acotar serie. Hvis du stadigvæk ikke har læst Acotar, hvad laver du? Acotar bog 6 udkommer sidst på året, og bog 7 udkommer først på året næste år.
- The Assasin’s Blade af Sarah J. Maas, Fantasy, ⭐️⭐️⭐️⭐️,75 Så kom jeg endelig i gang med Throne of Glass serien. Dette er en bog bestående af 5 noveller der foregår før handlingen i Throne of Glass bog 1, det er derfor anbefalet at man læser denne inden den første bog i serien.
- In the Likely Event af Rebecca Yaros, Romance, ⭐️⭐️⭐️⭐️ Rebecca Yaros er den bedst sælgende forfatter af Fourth Wing, dette var første gang jeg læste en af hendes contemporary romance bøger. Denne bliver også til en film.
- Throne of Glass af Sarah J. Maas, Fantasy, ⭐️⭐️⭐️⭐️,25 første bog i Throne of Glass serien.
Hænger du stadig i? Der kommer lige lidt flere videoer, men de er korte, hæng i:-))
Dette opslag har været mange dage under vejens grundet tekniske udfordringer. Youtube har givet op, mener ikke jeg må oploade flere videoer. Så de få manta videoer der mangler (jep, der er flere, en af dem min yndlings manta video) kommer med i næste indlæg:-)



























































































































