Fisk, Skildpadder og Hajer
På dag 2 havde vi planlagt et dyk ved Cape Kri (den med alle fiskearterne) og Sawandarek (måske en af mine yndlings). Det var vores første båddyk siden Filippinerne sidste år, samt første gang Mikkel skulle lave det jeg godt kan lide at kalde en baglænder ned i vandet (se videomateriale). Men alt gik super godt, og der var kun meget lidt strøm. Det var vores første dyk med vores lokale Divemaster (Divemaster er en højtuddannet dykkerguide) Polly. Med i vores lille gruppe havde vi også Aggu. Ingen af dem snakkede særlig godt engelsk, så hvad hans rolle egentlig var, ved vi ikke. Men, vi gætter på, at han var under uddannelse, da han altid bare fulgte bagefter, og han havde honestly en lidt interessant buoyancy (som i at han enten var næsten helt oppe i overfladen, eller to meter længere nede. Det var næsten altid umuligt at finde ham). Jeg bør måske lave en dykker vocabulary:-) Buoyancy kan bedst beskrives som din balance i vandet, hvor god du er til at ligge stille, ikke stige op og ned hele tiden. Du skal kende din buoyancy godt nok til at vide hvor meget ekstra vægt du skal have på, og hvordan din beklædning vil påvirke dette. Fx hvis du har en 5mm våddragt på er det meget muligt at du skal bruge mere vægt end hvis du har en 1,5 mm shortie dragt på. Og vigtigst af alt er din vejrtrækning, dette brugte jeg lang tid på at øve mig i mens vi var i Raja Ampat. Rule nr. 1 når man dykker er at man aldrig må holde vejret, men det har nu ikke så meget med buoyancy at gøre. Hvis man er dygtig, kan man justere sin buoyancy kun ved hjælp af vejrtrækningen. En dyb vejrtrækning ind kan hjælpe dig med at stige, og en udånding kan hjælpe dig med at komme ned. Og så er der også lige det med, hvor meget luft eller ikke luft man skal have i sin BCD. Det er virkelig fedt at nørde når man har styr på alle de basic ting.
Anyways, dykkene var mega fede og vi så mega seje ting. Ved Cape Kri så vi b.la. 3-4 sorttippede revhajer, store barracudaer, sweet lips, 4-6 Mobula Rays! Cuttle fish og mange mange fisk. Ved Sawandarek så vi b.la. Nemoer, 4 sorttippede revhajer, 4 store skildpadder, store barracudaer, nærgående sergeant fish, hummere, grouper, nærgående Golden spade fish, giant clam. Mega fede dyk!
- Søde Milky






















































































































