Indonesien

06 02 2026

Vulkaner, Lava og Blå Ild

Fra Yogyakarta tog vi toget til Probolinggo, igen en tur på ca. 8 timer. I Probolinggo gik vi tidligt i seng, for vi skulle tidligt op for at tage til vulkanen Bromo. Klokken 02:09 blev vi vækket brat af Mikkels telefon der ringede, det var guiden der ville vide hvor vi blev af (vi var sikre på at han sagde klokken 03) ups.

Da vi nærmede os Bromo, skiftede vi til 4-hjulstrækkere, som kørte os helt hen til vulkanen. Da vi steg ud og begyndte at hike op af vulkanen, kunne vi hurtigt mærke effekten af den tyndere luft. Det var som om luften aldrig kom helt ned i maven, før du igen måtte hive efter vejret. Op ad kraterkanten var der 250 trappetrin. På toppen kunne vi gå rundt, og kigge direkte ned i lavaen.

Dagen efter skulle vi stå klar allerede 00:30, for at køre til vulkanen Ijen. Turen startede med 3-4 kilometers hike stejlt opad. På toppen skulle vi hike 700 meter ned i vulkanen, på en smal og stenet sti, vel og mærke i mørke. Det var denne del af turen vores guide kaldte “little bit dangerous”. De har rigtigt mange ulykker. Det er nemt at glide på stenene eller i gruset. Alt dette skulle vi gøre med gasmasker på. Vulkanen udleder en del sulfur røg (yderst giftigt), hvilket ville gøre det til tider næsten umuligt at trække vejret uden gasmaske. Når røg kommer din vej, er det med at lukke øjnene, for røgen sviger voldsomt i øjnene. Vulkanen bliver stadig brugt til at mine sulfur. På dage hvor vores guide ikke har turister, arbejder han også i minen.

Ijen er kendt for sin blå ild, som opstår, når de giftige gasser kommer i kontakt med ilt. Pga årstiden var det meget heldigt at vi overhovedet så noget, men i højsæsonen kan der opstå op til 5 meter høje flammer.

Vi tog tilbage på hotellet og fik et varmt bad og noget mad, hvorefter turen gik mod Bali. På Bali har vi slået os ned, for et par dage, i udkanten af Ubud ude ved rismarkerne.

02 02 2026

Verdens Største Tempel

Nanna Indonesien, Rejse 0

I Yogyakarta besøgte vi verdens største buddhistiske tempel, Borobudur. Og før du siger, nej, det er jo Angkor Wat, så lad mig lige forklare. Angkor Wat er verdens største tempelkompleks, og Borobudur er det største enkeltstående.

Vi tog toget fra Jakarta til Yogyakarta, en tur på omkring 8 timer. Java ser ikke stor ud på kortet, men fra den ene ende til den anden er der ca. 1100 kilometer. Da vi ankom var vejret træls, men dagen efter da vi tog på tempel tur, var der over 30 grader varmt og høj sol. Første stop på vores tempel tur var Borobudur. Templet består af over 500 buddhistiske statuer, og blev bygget omkring år 800-900. Det er bygget af over 2 millioner lava stenblokke, og er omgivet af 5 vulkaner. Templet synker lige så stille på grund af den bløde jord.

Næste stop på tempel turen var det hinduistiske tempel Prambanan. Rundt om Prambanan ligger der flere buddhistiske templer, som vi besøgte bagefter. Prambanan er Indonesiens største hinduistiske tempelkompleks, som oprindeligt bestod af 240 templer. Det blev bygget omkring det 9. Århundrede.

Aftenen efter tog vi på lava spotting tur. Der var desværre overskyet, så det var meget begrænset, hvad vi kunne se. Men vi var heldige at se lidt lava løbe ned af siden på vulkanen Merapi. Merapi er en kategori 3 vulkan, og spytter lava ud hver eneste dag, derfor skal man være på minimum 5 kilometers afstand af den. Vi så også en bunker, som blev bygget i forbindelse med det sidste store udbrud i 2010. Da det blev for kedeligt at sidde og kigge ud i mørket, tog de os med ud for at plukke, og smage snake fruit.

De næste par dage tog vi på en endnu vildere vulkantur, en “little bit dangerous” tur, som vores guide sagde. Tune in igen om et par dage for at høre om vores tur til vulkanerne Bromo og Ijen.

: Merapi på en god dag

25 01 2026

Da Lat Loop og Verdens Største By

Nanna Indonesien, Rejse, Vietnam 0

D. 21 Januar landede vi i Jakarta, hovedstaden i Indonesien, som ligger på øen Java. Så der var altså ingen der havde det helt rigtige svar. Selvom min mor “gættede” at vi skulle til Indonesien. Jakarta er verdens største by med omkring 42 millioner indbyggere. Den er ikke særlig gå venlig eller turistvenlig, så vi brugte det meste af vores dag der i et kæmpe center. Her fik vi shoppet bogen “Iron Flame” efterfølgeren til “Fourth Wing” (nr. 2 i The Empyrean Series). “Fourth Wing” er en af de bedste bøger jeg har læst det seneste år, så jeg ser meget frem til at læse “Iron Flame”. Serien er af genren Fantasy Romance også kaldet Romantasy. Fourth Wing var den første bog jeg selv læste i den genre, men det er nu muligvis min yndlingsgenre. Så hvis du ikke har læst en fantasy/romantasy bog er det måske på tide.

Men inden vi fløj til Jakarta var vi på endnu en lang bustur i Vietnam. Denne gang tog vi bussen til byen Da Lat. Da Lat er en virkelig hyggelig og rolig by. Den første dag brugte vi på at udforske byen til fods. Den anden dag tog vi på Da Lat Loop, samme koncept som Ha Giang Loop, bare mere luksus og kun en dag. Vi kørte på vaskeægte motorcykler, det er i hvert fald sikkert at sige at Ha Giang Loop havde været en noget mere behagelig oplevelse, hvis vi havde kørt på disse motorcykler. For ikke at sige en meget varmere oplevelse, vejret var nemlig fænomenalt. Vi havde en masse cool stops undervejs b.la. Ved en sø, ved et vandfald, på en peberfarm, på en fårekyllinge farm, i en lokal landsby, en silkefabrik, en svampefarm og på en kaffefarm. Det var en maks fed oplevelse.

Noget der til gengæld ikke var en maks fed oplevelse var turen tilbage til Ho Chi Minh City. Jeps, vi skulle forbi den larmende storby endnu en gang. Denne gang dog kun for at sove på et lufthavnshotel. Vi havde bestilt en bus til 11:30, men den var selvfølgelig forsinket til 13:30. Klokken 13:00 blev vi dog hentet i restauranten, for nu skulle vi så af sted. Så vi stiger ombord på bussen, vi blev vist hen til. Cirka 4 timer inde i turen holder vi en pause på en rasteplads. Her finder de pludselig ud af, at vi simpelthen ikke er ombord på den rigtige bus. Bussen vi har kørt med, kørte slet ikke til Ho Chi Minh. Det var en smule problematisk. Men, det løste sig heldigvis. Da bussen ikke kørte længere, kom vi ombord på en ny bus. Det betød godt nok, at vi ankom til Ho Chi Minh en del senere end planlagt. Hvilket jo bare er dejligt når man skal nå et morgenfly. Men alt gik som det skulle, og næste dag til middagstid landede vi i regnfulde Jakarta. Jeps, vi er taget til Indonesien i regntiden. Man skulle næsten tro at jeg for et år siden, da jeg var på Bali, havde lært at det regner i Indonesien i januar måned. Men, åbenbart ikke🤷‍♀️