Da Lat Loop og Verdens Største By

D. 21 Januar landede vi i Jakarta, hovedstaden i Indonesien, som ligger på øen Java. Så der var altså ingen der havde det helt rigtige svar. Selvom min mor “gættede” at vi skulle til Indonesien. Jakarta er verdens største by med omkring 42 millioner indbyggere. Den er ikke særlig gå venlig eller turistvenlig, så vi brugte det meste af vores dag der i et kæmpe center. Her fik vi shoppet bogen “Iron Flame” efterfølgeren til “Fourth Wing” (nr. 2 i The Empyrean Series). “Fourth Wing” er en af de bedste bøger jeg har læst det seneste år, så jeg ser meget frem til at læse “Iron Flame”. Serien er af genren Fantasy Romance også kaldet Romantasy. Fourth Wing var den første bog jeg selv læste i den genre, men det er nu muligvis min yndlingsgenre. Så hvis du ikke har læst en fantasy/romantasy bog er det måske på tide. 

Men inden vi fløj til Jakarta var vi på endnu en lang bustur i Vietnam. Denne gang tog vi bussen til byen Da Lat. Da Lat er en virkelig hyggelig og rolig by. Den første dag brugte vi på at udforske byen til fods. Den anden dag tog vi på Da Lat Loop, samme koncept som Ha Giang Loop, bare mere luksus og kun en dag. Vi kørte på vaskeægte motorcykler, det er i hvert fald sikkert at sige at Ha Giang Loop havde været en noget mere behagelig oplevelse, hvis vi havde kørt på disse motorcykler. For ikke at sige en meget varmere oplevelse, vejret var nemlig fænomenalt. Vi havde en masse cool stops undervejs b.la. Ved en sø, ved et vandfald, på en peberfarm, på en fårekyllinge farm, i en lokal landsby, en silkefabrik, en svampefarm og på en kaffefarm. Det var en maks fed oplevelse.  

Noget der til gengæld ikke var en maks fed oplevelse var turen tilbage til Ho Chi Minh City. Jeps, vi skulle forbi den larmende storby endnu en gang. Denne gang dog kun for at sove på et lufthavnshotel. Vi havde bestilt en bus til 11:30, men den var selvfølgelig forsinket til 13:30. Klokken 13:00 blev vi dog hentet i restauranten, for nu skulle vi så af sted. Så vi stiger ombord på bussen, vi blev vist hen til. Cirka 4 timer inde i turen holder vi en pause på en rasteplads. Her finder de pludselig ud af, at vi simpelthen ikke er ombord på den rigtige bus. Bussen vi har kørt med, kørte slet ikke til Ho Chi Minh. Det var en smule problematisk. Men, det løste sig heldigvis. Da bussen ikke kørte længere, kom vi ombord på en ny bus. Det betød godt nok, at vi ankom til Ho Chi Minh en del senere end planlagt. Hvilket jo bare er dejligt når man skal nå et morgenfly. Men alt gik som det skulle, og næste dag til middagstid landede vi i regnfulde Jakarta. Jeps, vi er taget til Indonesien i regntiden. Man skulle næsten tro at jeg for et år siden, da jeg var på Bali, havde lært at det regner i Indonesien i januar måned. Men, åbenbart ikke🤷‍♀️