Kære far, jeg ved, at du ville være så megastolt. Jeg er faktisk slet ikke et sekund i tvivl.
Jeg husker stadig tydeligt, hvor rørt du blev, da jeg i sommers ringede fra Grækenland og fortalte dig, at jeg havde svømmet i havet, fra en lille båd, med svømmefødder og maske på, og at jeg endda svømmede ind i en grotte. Det betød meget for dig, fordi jeg altid har været hunderæd for havet og især for at svømme i det, og ekstra meget, hvis jeg ikke kunne bunde. Ingen af os har nogensinde været de store vandhunde, mor kan knap nok svømme. Du var den vildeste, når du en gang imellem tog en svømmetur i havet. Mig og Alberte har dog brugt mange timer i diverse pools rundt om i verden, men det er bare noget helt andet end det åbne hav. Lige netop derfor ved jeg, at du ville være så pisse stolt, hvis jeg kunne ringe og fortælle dig, hvad jeg oplevede på min tur til Gili-øerne.
Samme dag, som vi ankom til Gili Trawangan, tog vi på en bådtur for at snorkle. Mens jeg var i Sanur, havde jeg øvet mig i at snorkle i poolen. Dog var det Indiske Ocean en smule vildere end den lille pool i Sanur. Vores første stop på turen var ved Turtle Point udfor Gili Meno. Der var mange både i vandet, og det var derfor heller ikke helt roligt. Folk var hurtigt i vandet, dog var jeg lidt usikker, da det jo var første gang, jeg for alvor skulle snorkle i havet. Men vi havde nogle supersøde og hjælpsomme guider med, så en af dem greb mig med det samme; han kunne godt se, at jeg var utryg ved situationen. Derfor foreslog han, at jeg fik en vest på, hvilket jeg ikke havde tænkt på selv. Så det fik jeg, og så følte jeg mig meget bedre tilpas. Jeg kunne slappe mere af og fokusere på vejrtrækningen og at kigge under vandet, i stedet for at bruge al min energi på at svømme. Jeg er nemlig ikke den mest habile svømmer, selvom en af de andre piger på turen derhen proklamerede, at jeg altså lignede en, der var vildt god til at svømme.
Resten af gruppen var i mellemtiden kommet et godt stykke i forvejen, og da jeg også havde fået mig et par for korte svømmefødder, kunne jeg på ingen måde følge med. De havde en krans i vandet, og i den sad der en snor fast. Så guiden gav mig den ene ende af snoren, og han tog den anden, og så kom vi ellers over til de andre. Som det første, da jeg kom hen til de andre, var der nogen, der havde spottet en vaskeægte skildpadde! En af mine største drømme er at svømme med skildpadder. Jeg har dog altid anset den drøm som lettere uopnåelig, da det jo ville kræve, at jeg snorklede i det åbne hav. Faktisk havde jeg sat den drøm på mit vision board for 2025. Aldrig havde jeg troet, at jeg skulle opnå den drøm allerede i den første måned på året! Jeg så nemlig skildpadden, den svømmede helt roligt rundt mellem os, der alle prøvede at få det bedst mulige view af den. Faktisk kom jeg så tæt på den, at jeg troede, den var ved at svømme ind i mig, den skulle bare lige have lidt luft, inden den igen forsvandt ud på dybt vand. Det var en kæmpe oplevelse for mig og en vaskeægte drøm, der gik i opfyldelse. Udover skildpadden så vi masser af utrolig flotte koraller og fisk i alle farver. Et par af dem fra gruppen, der har snorklet ved The Great Barrier Reef i Australien, mente faktisk, at det var endnu smukkere her i Indonesien.
Vi gik ombord på båden igen og sejlede videre til Gili Air og så tilbage til Gili Meno, hvor vi gik i land for at spise frokost. Efter frokosten sejlede vi til et punkt udfor Gili Meno, hvor der undervand står nogle krammende statuer kaldet “The Nest”. Dem skulle vi selvfølgelig også se. Denne gang var jeg meget mere tryg ved situationen. Jeg beholdt vesten på, og så svømmede jeg ellers selv rundt uden guiden. Det var megafedt. Vi havde et sidste stop for at se flere koraller. Men lige da vi skulle til at svømme tilbage til båden, er der en, der råber: “Guys!!” “There is a turtle!” “Turtleturtleturtle!!”. Og så svømmede vi ellers alle i den retning. Det var endnu en flot skildpadde. Vi skulle jo godt nok tilbage til båden, så der var vist også en guide i baggrunden, der råbte noget ala: “Guys, stop following the turtle!” Vi vendte til sidst om og svømmede mod båden. Da jeg nåede båden, spurgte min guide, om jeg ikke skulle prøve et stykke uden vesten, så han kunne tage en god video. Det gik jeg så med til, og denne gang gik det meget bedre. Dog blev det også meget kort, da vi jo skulle videre. Men jeg er meget glad for, at jeg prøvede det.
Det var en helt utrolig stor, vild og meget betydningsfuld oplevelse for mig. Derfor skulle den naturligvis foreviges. Jeg havde nemlig gået med nogle tanker om at få mig en tatovering. Tilfældigvis var der en af de andre, der havde samme tanke, faktisk min roomie. Pudsigt nok ønskede hun sig også en skildpadde. Hun havde på en gåtur opdaget en fin lille tatovør. Så morgenen efter bådturen, mens jeg var i færd med at gå øen rundt, skrev jeg til hende, hvad stedet hed. Cozy Ink Tattoo, og jeg kunne da bare komme med, så kunne vi få dem lavet sammen. Det takkede jeg naturligvis ja tak til. Vi aftalte at mødes i restauranten, og da jeg mødte op på det aftalte tidspunkt, stod halvdelen af gruppen der; de skulle da med for at holde os med selskab. På den måde var det også en meget tryg oplevelse, da flere af dem har mange tatoveringer i forvejen, bl.a. min roomie. Så trissede vi afsted mod den lille tatovør. Den var virkelig også lille, indenfor var der kun plads til en ad gangen, så vi andre sad udenfor og ventede. Det var et vældig hyggeligt setup. Mens min roomie var inde, forberedte de andre mig lidt og fortalte om deres egne erfaringer med tatoveringer. De var helt vilde med det og synes, det var så fedt, at jeg skulle have lavet en skildpadde på Gili T. Min første tatovering nogensinde.
Jeg designede ved hjælp af de søde ansatte min helt egen flyvende skildpadde. Vi tog inspiration fra et billede, jeg havde fundet online, og så ændrede vi nogle ting, så den blev helt min egen. Bare rolig, der var helt styr på hygiejnen. Inden tatovøren pakkede nålen ud, viste han mig indpakningen og udløbsdatoen. Overraskende nok gjorde det ikke ondt. Jeg tror dog, det har en del at gøre med den placering, jeg valgte. Jeg spurgte, om jeg måtte vælge en sang. Det måtte jeg gerne, så jeg ønskede at høre “See You Again” med Charlie Puth. Det er en sang, jeg hører for at mindes min far. Så ved at lytte til sangen var det som om, han var der, og var en del af oplevelsen sammen med mig. Det var sådan en god oplevelse, og jeg er meget taknemmelig for, at de andre ville være en del af den. Bagefter Face Timede jeg mor og Alberte og fortalte dem det hele. Det var meget smukt.
Til ære og minde om min far og mine forældres 25 års dag d. 19/02.
