Fødselsdag i Hanoi
Den 8. januar fyldte jeg 21 år. Dagen startede med gaver og pink monster serveret i sengen. Ingen klager. Efter lidt morgenmad og pakketid blev vi hentet af dagens guide. Vi kørte til en lille landsby, hvor de stadig laver de traditionelle vietnamesiske hatte. Her startede vi med at spise en traditionel vietnamesisk frokost. Guiden købte mig en cola i gave da han hørte at det var min fødselsdag. Efter frokosten fik vi et lille kursus i hvordan de laver hattene og derefter fik vi en hat at male på. Efterfølgende kørte vi videre til en landsby, der specialiserer sig i røgelse. Vi lærte om den lange proces og fik også selv lov at prøve nogle af trinene. Til sidst blev vi gennet udenfor for at få taget en masse billeder.
Tilbage på hotellet tog vi en slapper. Jeg læste A Court of Thorns and Roses færdig. På køreturen tilbage til hotellet havde jeg spottet en indisk restaurant, så der skulle vi naturligvis spise min fødselsdagsmiddag. Halvvejs derhenne render vi ind i vores gode ven sydkoreaneren (som vi kørte på Ha Giang Loop med). Han er en lettere underholdende mand, der ikke snakker ret godt engelsk. På loopet proklamerede han, at han ville komme til Danmark, når mig og Mikkel skulle giftes. Vi var ikke for unge når bare vi var over 20:-))
Middagen var utrolig lækker og vi var prop fyldte. Jeg ville have mig en fodmassage og siden det nu var min fødselsdag, syntes jeg kun det var fair at Mikkel også fik en. Så Mikkel fik sin første (højst sandsynligvis også eneste) massage. Han fik dog kun 30 minutter, og jeg tog 90 minutter. Sjovt nok overlevede han, så hvem ved måske kan jeg få ham overtalt en gang til.
En yderst tilfredsstillende og hyggelig 21-års fødselsdag i Hanoi:-)





































































































18.01.2026 @ 11:27
Det ligner en sjov og anderledes fødselsdag, den ser mega hyggelig ud.