Ha Giang Loop
Ha Giang Loop er nok i min top 3 fedeste oplevelser på denne rejse. Har du ikke lige hørt om Ha Giang Loop før, er det en motorcykel tur rundt i Ha Giang området i nord Vietnam, tæt på den kinesiske grænse. Terrænet er ikke begynder venligt og man sidder derfor bag på motorcyklen mens din uddelte lokale chauffør klarer alt det hårde arbejde. Hver gruppe har en guide, guiden kører forrest og er også den der viser os ting undervejs, da han likely er den eneste der kan engelsk. Vores gruppe bestod selvfølgelig af os 4, vores 4 chauffører og en sydkoreaner der selv kørte. Vores tur guide hed Kien, og var også mors chauffør. Vi havde valgt en 4-dages tur.
Undervejs oplevede vi de fedeste ting! Vi kom højt op i højderne, over 1,5 kilometer over havets overflade. Undervejs holdte vi en lille pause ca. hver halve time, for ellers ville ingen af os stadig have numser. Vi kørte nemlig op imod 160 kilometer om dagen.
På dag 1 besøgte vi bl.a. en grotte, den var virkelig stor og fascinerende. Inde i grotten var der en varmere temperatur end udenfor, hvor temperaturen nogle gange faldt til under 10 grader. Vi havde dog fået varmen af at vandre op til grotten, som lå på en bjergside og krævede en halv times vandring op af trapper. På dag 1 besøgte vi også et flot vandfald. Om aftenen blev vi indkvarteret i nogle yderst kolde lerhytter i en lille lokal landsby. Aftensmaden var lækker, men desværre medfulgte den berygtede Happy Water. Happy Water smager yderst skrækkeligt men giver bestemt varmen. Vores chauffører syntes det var meget underholdende at skåle med os og gerne op til flere gange. Som en anden dansker sagde (på flydende danglish) minder det meget om danish julefrokost. Hver gang man skulle skåle, fulgte et lille ritual. En person ville råbe en linje af remsen, hvorefter resten af bordet ville følge efter.
Remsen går således:
- Are you ready
- Môt hai ba – zô
- Hai ba – zô
- Hai ba – zô zô zô
- Hai ba – uông
- Cheers!
Prøv den næste gang du drikker snaps og se hvor mange runder du kan holde til:-)







































